Torsdag den 8. juni 2023 kl. 18.00-20.00
Tilstede :
Niels Hobolt, Mette Birkholm, Jørn Jensen, Jennifer Nielsen, Solvejg Nielsen, Lone Jakobsgaard, Kristina Kragh-Iversen, Heidi Gautschi
Afbud:
Tine Bach Wind
Dagsorden til bestyrelsesmøde nr. 135
1. Bemærkninger til dagsordenen
2. Godkendelse af referat fra forrige møde
3. Resultatopgørelse (saldobalance) for året 2023 til dato
4. *Det perfekte match’ – Status
5. Mejeriet lukker – konsekvener for HSV
6. Arkivet
7. Hjemmesiden
8. Navne på personer der kunne være interessante til podcasts
9. Ideer til arrangementer
10. Evt.
11. Dato for næste møde
Ad 1: Bemærkninger til dagsordenen
Ingen
Ad 2: Godkendelse af referatet fra sidste møde - Godkendt uden bemærkninger
Ad 3: Resultatopgørelse (saldobalance) - Kristina har fået en udskrift fra banken af Lene Laursen og økonomi gennemgås. Se bilag.
Jørn spørger til tilgodehavender – Kristina checker og følger op på eventuelle udeståender.
Ad 4: Det perfekte match – (Mette) der er ikke sket noget siden sidst men Mette foreslår at nu fastsættes en dato og derfra laves en køreplan. Lone bliver også en del af gruppen.
Ad 5: Mejeriet lukker - Generelt vedr økonomi: Mejeriet lukker og Fagskolen rykker derfor i Inspektørboligen. Det betyder at HSV kommer til at mangle sponsorater for 35.000 kr. Niels søger – efter samråd med Carsten Lorentzen – om 50.000 kr hos Salling Fondene. Der er rimelig sandsynlighed for at ansøgning imødekommes. DV og DAV betaler fortsat for leje af Herskabsstalden.
Ad 6: Arkivet – Rita er blevet syg og kommer når hun er blevet frisk igen.
Ad 7 – Hjemmesiden – Mette har rundsendt foreløbig status på den nye hjemmeside. Har hentet en del ind fra den nuværende hjemmeside. Der skal tages billeder af bestyrelsesmedlemmerne i dag så det også kan lægges ind.
Ad 8 – Navne – Podcasts – Alle forslag til interviewemner sendes til Heidi, som samler dem til en oversigt. De skal være 70+ år
Ad 9 – Ideer til arrangementer - Niels kan anføre i ansøgningen til bl a Salling Fondene, at der er to hovedformål med ansøgningen – udbrede kendskab til foreningen samt at få flere medlemmer.
Banner og videoklip til præsentation ved messer/events/etc. Kristina skal indtale lydspor til præsentationen.
Podcasts – Mette og Kristina laver test podcast med Bjarne og Kimmi Nielsen i juni/juli måned.
Kristina og Niels laver podcast med Jørgen P. Albertsen. Mette og Niels laver podcast med Nis Valdemar.
Der evalueres på disse på næste bestyrelsesmøde.
Ad 10: Eventuelt – Solvejg foreslår pulverkaffe næste gang, da ikke mange drikker kaffe på mødet.
Ad 11: Dato for næste møde
21. august 2023 kl 18-20
Referent:
Heidi Gautschi
HERSKABSSTALDEN
VILHELMSBORG