Er du til damesadler eller til 1800-tallets mentalitetshistorie og holdning til kvinder i øvrigt, findes der i Hippologisk Selskabs Bibliotek en lille oplysningsrig bog.
Bogens titel er Om Rideunderviisning for Damer. En kortfattet Ledetraad, hvorved Damer efter en letfattelig Methode ville kunne lære at ride og er skrevet af eksamineret berider C.A. Nyegaard i 1868.
Nyegaard indleder med at fortælle om hvordan ridekunstens overordnede formål er, at man bevarer sundheden, samt at være til adspredelse og fornøjelse. Men da han finder at kvinder ofte mangler de fornødne ridekundskaber til at føre en hest, har han lavet denne lille vejledning.
Det første kapitel omhandler selve valget af en damehest. For en sådan hest skal både have en smuk lød, være meget smuk af form og bygning, og have en passende størrelse. Den skal være fuldkommen from og ærlig og dog samtidig have et livligt temperament. Den må ikke være kilden og skulle kunne tåle den noget længere damesadel på ryggen og ikke mindst at damens ridekjole hænger elegant ned ad siden. Dette stiller nemlig ekstra krav til hesten, da kvinderne bruger at sy blystykker ind i kanten af kjolen, således den ikke blæste op under ridtet, men netop dette gør at nogle heste bliver uregerlige og slår bagud, når den tunge kjole slår mod dens flanker. Derfor fastslår Nyegaard at ikke alle heste, end ikke fortrinlige herreheste, er værdige til at være en dames ridehest.
De efterfølgende kapitler gennemgår nøje en damesadels opbygning og bestanddele, derpå følger et kapitel om sadling og optømning, herunder valget af bid. Kapitel 4 er regler om op- og afsidning, her anbefalers det at have en ledsagers assistance eller at bruge en stol eller trappe, hvis dette foretrækkes. De efterfølgende 4 kapitler handler om sæde, tøjleføring og diverse gangarter, bl.a. et kapitel om ”Sidegangarter”, dvs. versering og traversering. Her får vi også gode råd med på vejen. F.eks. under galop får vi at vide at denne gangart udgår enten fra skridt eller fra stedet og aldrig fra trav, ligesom et afsnit her hedder ”Karriere” og det er den stærkeste gangart, en hest kan løbe. Altså den meget hurtige strakte galop. Kapitlet afsluttes med et afsnit om springning.
De to afsluttende kapitler omhandler ting damer bør iagttage, når de er ude at ride på promenader eller i det fri og særlige forholdsregler for en herre, der ledsager en dame til hest.
Nyegaards råd til damerne er bl.a. ”En Dame maa føre sin Hest i en lige Stilling og i en imponerende Holdning og alle Gangarter, om hun rider Skridt, Trav eller Galop, maae rides i den rigtige balance, vel samlet og ikke slæbende.”
Den ledsagende herre skal sikre at alt udstyr er i orden, og er hesten munter og betagen af staldmad, skal han ride den og bringe den til lydighed og ikke tillade at damen sætter sig på en uregerlig og urolig hest. Ligesom han på selve turen skal være opmærksom på damer kan finde på at forcere gangarten og ikke helt følge de regler Nyegaard har skitseret i de foregående kapitler.
Ja, se det var tider.
Rita Geertz